Fertilitetsbehandling

Når man ønsker sig et barn, og det ikke vil lykkes, starter for mange en meget hård periode i ens liv.  Både for kvinden og for manden. Der kan være meget sorg involveret, følelsesmæssig uro, og for nogen skam/skyld, høje forventninger og skuffelsen ved at miste. Desværre er ufrivillig barnløshed også, som så mange andre udfordringer i vores samfund, forbundet med tabu og svært for mange at tale om. Den manglende forståelse og berøringsangsten kan såre dybt. Det sætter sine små ar i sjælen.

Uanset om man går i fertilitetsbehandling eller selv prøver, kan det ligeledes være med til at belaste krop og psyke. Man holder vejret, og venter spændt, måske endda nervøst. Måske er man på nippet til at give op. Det i sig selv går i nervesystemet. Nervesystemet rammes af et traume, med en række følelsesmæssige reaktioner. Disse reaktioner kan fx være: uro, udmattelse, stress, angst, depression, vrede, koncentrationsbesvær mf.

Et overaktivt nervesystem – et traume – skal forløses, så vi ikke udvikler en uhensigtsmæssig adfærd, hvor almindelige dagligdagsting bliver en belastning, hvilket gør det endnu svære at fastholde den positive tilgang til at opnå at blive gravid og få et barn.

Når jeg arbejder med Kranio Sakral Terapi og fertilitet, arbejder jeg med nervesystemet hvor jeg skaber ro og balance. Blandt andet arbejder jeg med Vagus nerven, som er med til at enerverer vores organsystem. Men den nerve er også meget følsom overfor stress. Jeg arbejder også med hele nervesystemet – somatiske samt autonome. Derudover arbejder jeg med vejrtrækning og selve organsystemet. Målet er få balancen oprettet i krop og psyke, samtidig med at rette op på de evt. skævheder, forstyrrelser og spændinger der ligger i kroppen. Herved bliver kroppen styrket til at tage imod en graviditet.

At arbejde med mennesker er at arbejder med individer, og derfor individuel behandlingsforløb. Jeg bruger både Kranio Sakral Terapi, Zoneterapi, Bindevævsteknikker og Organmassage i mine behandlinger.

Ring altid gerne eller skriv, så svarer jeg på spørgsmål du måtte have – du må også gerne udfylde kontaktformularen hvis det er nemmere for dig.

Du kan også få rigtig meget hjælp og netværk gennem www.fertilitetsliv.dk som jeg samarbejder med.

Lad os i fællesskab sætte fokus på, at bryde tabuet omkring ufrivillig barnløshed
#brydtabuet